OM OMRÅDET

_______________________________

Området ved Tingager Enge byder på en lang række spændende tiltag og aktiviteter. Kvarteret ligger ikke blot i et smukt naturområde omkranset af skov, mark og vand, men er også placeret således, at det ligger centralt i forhold til både Mejdal og Holstebro centrum. Dette skaber rammerne for en lang række interessante muligheder ved bosættelse netop her.

Foto: Tommy Bay

Foto: Tommy Bay

Foto: Tommy Bay

Foto: Tommy Bay

SKOLE OG DAGINSTITUTION

Tingager Enge hører under Halgaard Skole, der i 2016 blev 

kåret som Danmarks bedste skole.

Skolen ligger kun 2 minutters kørsel fra boligområdet, hvor der også er særdeles velfungerende daginstitutioner.

UDDANNELSE

Holstebro tilbyder en bred vifte af forskellige uddannelsesmuligheder, med spændende studiemiljøer på tværs af uddannelserne.  Uddannelserne består bl.a. af Dansk Talentakademi, VIA University College, Erhvervsakademi Midt-Vest, Uddannelses centeret Holstebro og Jyske Dragonregiment, for blot at nævne de største.

 

 

KUNST OG KULTUR

Holstebro er blandt de førende kommuner hvad angår udvikling af talenter med fokus på musik, idræt og kunst. Dette skyldes, at kommunen er udbyder af et attraktivt talentudviklingsmiljø for netop at tiltrække og fastholde unge talenter.

Holstebro blev i 2012 kåret som Årets Musikskolekommune som bevis på, at kommunen i 40 år har satset målbevidst på musik og kultur.

 

 

AKTIVITETER LOKALT

Når beliggenhed betyder alt, ligger Tingager Enge perfekt i forhold til aktiviteter.

Mejdal-Halgaard har et stærkt foreningsliv med mange muligheder. Lige fra mountainbike, Petanque og spejder til fitness og sport. Mange af aktiviteterne er koblet på Mejdal eller Halgaard Hallerne, deres mødelokaler og udendørsarealer. 

De daglige indkøb kan klares lokalt i Mejdal eller Halgaard, mens der kun er 10 minutters kørsel til Holstebro - Danmarks smukkeste handelsby. Holstebro er udbyder af et varieret udvalg af specialbutikker.

Området omkring Vandkraftsøen og Mejdal Hede byder på mange rekreative muligheder med et netværk af stier i enestående natur. 130 hektar, som kun venter på at blive brugt. Som nabo får man desuden Tvis Mølle Naturlaboratorium, hvor man ønsker at være centrum af formidling af samspillet mellem natur, miljø, kultur og mennesker.